Om Fiskehuset

Update pr. 1. marts 2021 er der kommet ny ejer af Fiskehuset Thisted, nemlig Michael Lyhne Mathiesen, så denne side opdateres senere.



Oprindelig tekst:Bag Fiskehuset i Thisted står Lisbeth og Per Toft Jensen og nogle dygtige medarbejdere. Vi har drevet Fiskehuset siden 1986, og vi har altid efterlevet en enkel regel, der siger: "Kun at sælge noget, vi også selv vil spise". Derfor laver vi alt som gammeldags håndværk i allerbedste kvalitet, og vi anvender oftest lokale råvarer, og tilsatte ingredienser er også ofte økologiske. Vi har nogle meget klare holdninger til at drive en ærlig og troværdig virksomhed og få vore kunder til at være tilfredse fiskespisere. Vort slogan fra haw' til maw' symboliserer netop dette. Vi bruger den bedste friskfangede fisk, direkte her fra Vesterhavet og så bæredygtigt fanget som muligt, behandler den med kærlighed og respekt, så du får en så god oplevelse ud af at spise fisk, at du ikke bare spiser det, fordi det er sundt, men fordi du virkelig har lyst til at spise det.

Vores butik i Thisted

Kommer du til Thy, må du endelig besøge vores butik, som også er en lokal gårdbutik/madmarked for andre lokale producenter og kunstnere. Du kan også nyde nogle lækre retter i vores helt nye restaurant med udsigt over både havn og fjord. Du kan altid se de aktuelle åbningstider på både butik og restaurant på www.fiskehuset.dk.Ud over over denne netbutik og vores fiskeforretning, har vi også en gros salg til bl.a.butikker, storkøkkener og restauranter m.v.. Du kan derfor også være heldig at finde nogle af vore produkter rundt om i landet hos kvalitetsbevidste forhandlere. Vi har mange års erfaring med pakning af fisk, der er solgt via Internettet, faktisk begyndte vi helt tilbage i januar 2001.


Endnu mere om Fiskehuset/kontaktoplysninger:

FISKEHUSET Thisted ApS
Havnen 31
7700 Thisted
CVR-nr. DK-32262406
Tlf. +45 9792 0986
mail@fiskehuset.com

Per har ejet Fiskehuset i Thisted siden 1986. Han arbejder mest i produktion, butik og køkken, ligesom han starter tidligt hver morgen med at købe op på Hanstholm Fiskeauktion. Jeg er webmaster på denne side. Jeg hedder Lisbeth og er gift med Per, og jeg står i øvrigt for alt det administrative i virksomheden. Vi kunne slet ikke drive denne virksomhed uden vores dygtige ansatte. Vi laver jo rigtig mange forskellige ting, og de ansatte mestrer alle flere arbejdsfunktioner, og arbejder derfor stort set overalt i virksomheden. Per og jeg har 2 voksne børn og er også blevet beriget med 2 børnebørn. Den ældste søn bor og arbejder i/ved Aalborg nu, men han har for år tilbage arbejdet nogle år her. Den yngste har læst it i 5 år på Aalborg Universet, og han har i mange år hjulpet rigtig meget til med reklamer og hjemmesider. Bl.a. har han lavet vores almindelige hjemmeside på www.fiskehuset.dk, og han har også lavet rigtig meget på denne netbutik.

Så husk også at besøge Fiskehusets almindelige hjemmeside på www.fiskehuset.dk

Der kan du også læse meget mere om os og vore produkter.

 

Vi har ingen intentioner om at blive Danmarks største fiskehandler, for vi vil gerne kunne servicere vores kunder personligt og give ærlig information om bæredygtighed. Ved store partier kan man heller ikke levere den friske, håndskårne kvalitet, som vi går ind for. Kvalitet betyder alt for os, så derfor stiler vi mere mod at være Danmarks bedste fiskehandler :-) - og i hvert tilfælde din foretrukne fiskehandler :-)

I relation til denne eButik, kan vi i øvrigt fortælle:

Vi har været i gang med nethandel sinden 2001, og har drevet vores netbutik selv, siden 2005, og i sommeren 2016 skiftede vi shopsystem, så det er blevet muligt for os at gøre det endnu billigere at købe større mængder, så endnu en fordel ved at handle her :-) Og har du spørgsmål eller kommentarer til os og/eller vores netbutik, må du endelig kontakte os på 97920986, eller en mail.

 

  • Det allervigtigste for os er, at kvaliteten er helt i top. Vi køber kun absolut frisk fisk i bedste kvalitet og i en pæn stor størrelse, meget af det er såkaldt kystfisk. Læs evt. mere om kystfisk under punktet fangstområder.

  • Kvaliteten på den gode friske fisk, bevares bedst ved håndfiletering. Derfor håndfileterer vi udelukkende al vores fisk, ligesom vi er ekstra omhyggelige med at renskære hver filet, og vi skærer så mange fileter som muligt helt benfri. Håndfiletering sparer i øvrigt også meget på vores vandressourcer.

  • Derudover har vi nogle hjemmelavede kvalitetsprodukter, som f.eks. THY-Sild, THY-Pølsen samt vore røgvarer, som efterspørges af kunder i hele Danmark, og hvor vi hidtil kun har haft få forhandlere. Det har været sådan, indtil nu, at kundeefterspørgslen efter vore kvalitetsprodukter har været større end forhandlerefterspørgslen, og så er det jo dejligt, at have en netbutik og selv kunne sende ud til hele landet.

  • Da vi hele tiden har gået efter den bedste kvalitet, oplever vi også en evigt stigende respekt for den gode råvare og smag. Derfor går vi efter, ikke at tilsætte nogen ting, der bare har til hensigt at gøre et produkt billigere (og dermed dårligere), og f.eks. er alle vore nyere produkter udelukkende tilsat økologiske råvarer, og fælles for dem alle er, at det er den gode fisk, der er hovedingrediensen. Og derfor har vi også udvidet med deciderede økologiske produkter.

  • Vi syntes, det er vigtigt, det er dig, som kunde, der bestemmer, lige præcis, hvad du ønsker at købe. De gængse abonnementskasser, som koster det samme uanset, om der er billig eller normalpris fisk deri, ved vi mange bliver irriterede over, fordi de heller ikke kan få såkaldt luksusfisk, som f.eks. søtunger med der i. Og er der en uge billig fisk i kassen, føler man sig nemt snydt. Dette har vi nu også lavet en retfærdig løsning på. Hvor du i en kasse både får noget fersk fisk til en hovedret og noget røget fisk eller en delikatesse til en frokostret. Så her kan vi altid love, at der er fisk for alle pengene, og lidt mere til.

  • Vi har generelt her i netbutikken bestræbt os meget på (og brugt meget tid på) at lave så udførlige beskrivelser af fisken som muligt, sammen med de rigtige billeder osv. Hvis du alligevel er lidt usikker på, hvad du skal bestille, er du altid velkommen til at ringe til os.

  • Med netbutikken fjerner vi dermed også barriererne for at vælge fisk.

    • Vi gør et stort udvalg tilgængelig hele ugen. Se under salgs- og leveringsbetingelser.

    • Friskheden og kvaliteten garanterer vi for.

    • Benene har vi så vidt muligt fjernet (se den helt benfri kategori)

  • Det er ikke hos os, du finder frossen optøet såkaldt eksotisk fisk. Vi syntes simpelthen kvaliteten er for dårlig, og ikke mindst for svingende. Fisk smager bedst frisk. Og da vi jo ikke vil sælge noget, vi ikke selv vi spise, er det ligesom uddebatteret. Vi ved godt, at vi går glip af en indtjening på dette billige fisk, men vi er tro mod vores holdninger, og det ved vi, mange af vores kunder sætter pris på. Desuden har vi jo til huse meget tæt på de helt store fiskeriområder, og der er heldigvis normalt masser af frisk fisk at få fat i, og når vi så gør den tilgængelig i hele landet, hvorfor så lade sig nøje?

  • Men ellers har vi ambitioner om, at eButikken skal opleves, som at gå ind i en rigtig fiskebutik. Vi lægger løbende nye varer ud, og vi udbyder allerede nu Danmarks absolut største udvalg af friske, ferske, danske fisk på nettet, og det er et arbejde, vi fortsætter med.

  • Vi har heller ikke nogen ”narrepriser” på f.eks. 19,85 - se dog i beskrivelsen af den nye kasse, hvorfor der er ørebeløb på den ;-). I det hele taget kører vi med gennemsigtige regulære priser, hvor du som kunde, udelukkende betaler den pris, som varen ca. koster hos en almindelig god fiskehandler, og hvor utroligt, det end lyder, så er den pris, faktisk de allerfleste gange, billigere end i et Supermarked, i hvert tilfælde, hvis kvaliteten bare er i nærheden af vores, og det har vi tilgode at se endnu. Ja, det bliver faktisk værre og værre. I prisen, vi opgiver her i netbutikken, har vi indregnet lidt til is, emballage, mærkning, pakkeomkostninger og fragt. Da det er billigere for os at pakke store portioner, har vi udregnet priserne således, at vi kan levere fragtfrit ved større ordrer og beregner gradueret fragt ved de mindre. Læs mere om dette under vore salgs- og leveringsbetingelser. Da al fisk er superfrisk (på nær enkelte frost-undtagelser, som er nøje mærket), kan du sagtens fryse noget af det til senere brug.

  • Så husk, jo mere du køber, jo billigere bliver det. Bemærk også her, at vores store portioner, er billigere end de små. Altså er kiloprisen mindre ved f.eks 1 kg end ved 400 g, og endnu billigere ved 10 kg. Husk endvidere, at det er en minimumsvægt, vi beregner, hvorfor du hos os, for det meste, får en større mængde end angivet, og modsat andre steder, får du aldrig mindre. Det er nu heller ikke tilladt, da du jo ved køb på nettet jo ikke selv kan vælge mellem pakkerne med cirkavægt angivet, men alligevel ses det desværre sådan rigtig mange steder.

  • Hvis du ser vores anbefalinger med 200 g fisk pr. person til hovedret, så er det også noget, vi har gjort helt bevidst. Vi ved godt, der er nogle, der siger, at 600 g fisk er nok til 4-5 voksne mennesker til eneste hovedret. Det er vores erfaring fra vores butik, at de fleste køber 200 g, fordi det er det, de fleste voksne mennesker foretrækker, selvom fisk jo næsten ikke svinder ved tilberedning. Men, når fisken smager godt, bliver der også spist mere. Vi er sikre på, at du selv finder ud af at omregne det til din familiestørrelse, og alt efter, hvor meget I spiser, og om der er mindre børn, og hvad tilbehør du ellers laver, kan du da sagtens gå under de 200 g pr. person. Vi vil blot være sikre på, at der er nok, også hvis du inviterer gæster. Ved fisk med ben i, skal du beregne endnu mere. Kontakt os endelig, hvis du er i tvivl om noget.

  • Til slut vil vi sige, at vi vil gøre alt for at leve op til dine forventninger, og vi hører gerne fra dig, hvis der skulle opstå problemer. Hvis du derimod har været tilfreds med os, vil vi meget hellere, at du fortæller om os til andre, fordi det er den bedste reklame for os. Vi har altid kørt vores almindelige butik med et minimum af professionel markedsføring, og sådan kører vi også at køre denne webshop. Det giver også de billigste priser til kunderne, for der er jo reelt kun kunderne til at betale for dyr markedsføring, men omvendt er vi jo også afhængige af, at kunderne finder os, så derfor håber vi, at hvis du er tilfreds, at du vil fortælle det til andre, og/eller give os en anmeldelse på Facebook, Google+ og Trustpilot eller andre steder på nettet.

 

 

Angående billeder på siden: Vi har selv fotograferet al fisk m.v., og bemærk, at vi bruger det samme billede til f.eks. 400 g filet, som større portioner, men du får altid min. den vægt, vi garanterer, og da vi generelt kun bruger meget store fileter, så vil du ved de mindre mængder af f.eks. rundfisk få et stykke af en filet.

Billeder og tekst er omfattet af copyright/ophavsret, som du kan læse mere om her.