Økologiske ørreder

Vi var de første herhjemme til at udbyde ferske, friske økologiske ørreder og røgede ørreder til hele landet. Vi tilbyder i dag Danmarks største udvalg i økologiske ørreder, herunder den koldrøgede filetside, som vi fik diplom med hjem for på Foodexpo-messen i konkurrencen "Danmarks sundeste pålæg".

Ørreder i forelstørrelse (=mindre ørreder) køber vi hos Todbøl Dambrug her i Thy, som er godkendt økologisk dambrug. De leverer nogle fantastiske ørreder, som vokser sig gode og velsmagende i Beersted bæk, som er en del af Hvidbjerg Å systemet med udløb i Limfjorden. Så vi er stolte over, som de eneste, at kunne tilbyde hele Danmark, alle disse mange forskellige ørredvarianter. Der er meget strenge krav til både foder og medicinering i økologisk dambrug. Det kan du læse mere om her.

De helt store ørreder, køber vi i øjeblikket fra økologisk havddambrug i Karresbæksminde. De har yderligere den fordel, at de er laksefarvede i kødet, dog ikke så meget, som konventionel opdrætslaks fra f.eks. Norge. Vi syntes, til gengæld, de smager meget bedre, faktisk som vildlaks, og så er de jo økologiske :-), og vi kan skære dem i helt skind- og benfri fileter, akkurat som med laks. Så de er et reelt alternativ til laksefilet.

Du kan læse mere om ørrederne på vores almindelige hjemmeside. Vil du vide meget mere om økologi i al almindelighed, så besøg Økologisk Landsforenings hjemmeside her.



{{amount}}

{{discount | currency_format}}

{{product.Title}}

{{discount | currency_format}}