Blæksprutte med savoykål i vok/pande

Blæksprutte med savoykål i vok/pande

Vi elsker at esperimentere med den skønne råvare, som blæksprutten er. Det er så fine blæksprutter, der landes på Hanstholm Fiskeauktion. Og blæksprutte kan, i Danmark, smage mindst lige så godt som sydpå. De fleste eksporteres da også ned sydpå, så hvorfor ikke tage de gode og helt friske fra Fiskehuset?

 

Arbejdstid incl. tilberedningstid: 25 min.

Tilberedningstid: 15 min.

Antal portioner: 4

 

Ingredienser:

600 g renset blæksprutte, skåret i strimler

Lidt fedtstof til stegning, f.eks. kokosolie

 

1 tsk. karrypasta eller karry

1 løg i skiver

3 fed hvidløg i tynde skiver

 

1 savoykål i strimler

4 gulerødder i skiver

1 rød peberfrugt i tern

8 soltørrede tomater i bidder

 

1 spsk. fiskesauce (soyasauce kan også anvendes)

Saft fra ½ citron

1 spsk. akaciehonning

1 tsk. ingefærpulver (eller tilsvarende frisk)

1 tsk. citrongræs

1 stk. chilli (efter smag)

ca. 2 tsk. salt

friskkværnet peber

 

Fremgangsmåde:

Svits blækspruttestrimlerne i fedtstoffet, og tag dem op og sæt dem tilside

Svits karypasta, hvidløg og løg til løg er klare

Tilsæt savoykål, gulerødder, peberfrugt og soltørrede tomater og svits indtil det er næsten mørt, men stadig har bid.

Tilsæt resten af indgredienserne og kom til slut blæksprutterne tilbage og varm det hele godt igennem (blæksprutter skal bare lige steges igennem -. ikke mere, for ellers bliver de seje i konsistensen)

 

Serveres med godt brød, kartofler eller ris