Grønkålssalat med tranebær og valnødder

Grønkålssalat med tranebær og valnødder

Grønkålssalat smager godt til rigtig mange fiskeretter. Her får du vores egen opskrift på grønkålssalat. I sæsonen kan du i Fiskehuset købe lokalt dyrket økologisk grønkål.

Alternativt kan salaten laves med rosiner og revet gulerod.

 

Arbejdstid:  20 min.

Tilberedningstid:  Trækketid ½ time kan anbefales, men er ikke nødvendig

Antal portioner:  4 portioner som tilbehør

 

Ingredienser

  • 250 g frisk grønkål - ribbet og hakket fint med kniv eller i foodprocessor
  • 3 dl græsk yoghurt 10%
  • 1 håndfuld tørrede tranebær
  • 1 håndfuld valnødder - let knuste - og evt. ristede i ovnen for mere smag
  • Limesaft
  • Honning
  • Salt og peber

Fremgangsmåde

Lav en dressing af græsk yoghurt og smag den til med limesaft, honning salt og peber og bland grønkål, tranebær og valnødder heri - gem lidt til pynt - og lad den gerne trække lidt, hvis du har tiden til det.