Brugeropskrift: Havtaske fra Nordjylland

Brugeropskrift: Havtaske fra Nordjylland

Denne ret er lavet på alt det gode man kan finde her i Nordjylland dog uden diverse nymodens anvendelse af ukrudt.
Den er ikke billig men den er god!

 

Indsendt af:  Allan Bach Clausen

Arbejdstid:  1/2 - 3/4 time

Tilberedningstid:  20 min

Antal portioner:  4

 

Ingredienser

  • 4 stk havtaskesnitter - 600g eller 800g havtaskehaler
  • 1 stk løg
  • 1½ dl muslingefond eller jomfruhummerfond*
  • 2½ dl piskefløde
  • 1½ dl rejer eller jomfruhummer
  • 6 kvist dild - 1 tsk tørret
  • 5 cm rød chili
  • salt
  • peber
  • rasp
  • margarine/olie

Hummerfond

  • 4 dl let knuste jomfruhummersakse
  • 1 dl vand
  • 1 dl hvidvin
  • 1 stk lille løg
  • 1 stk 5 cm strimmel citronskal - kun det gule
  • dild
  • salt

"Råsyltede" hindbær

  • 100 g hindbær
  • 20-50 g sukker
  • 1 tsk revet appelsinskal
  • ¼-½ dl appelsinsaft

Kantareller

  • 250 g kantareller
  • margarine/olie

 

Tilbehør:
Råstegte asparges kartofler drysset med dild, råsyltede hindbær & tyttebær syltetøj
Drik en god og fyldig hvidvin eller Rosé hertil.

Fremgangsmåde

Løget og chili hakkes og sauteres i olie. Fond, fløde og halvdelen af dild tilsættes og det koges ind til let cremet konsistens. Må ikke blive for tyk, da den skal koge endnu 5 min.

Havtaskehaler filetteres og skæres skråt ud i 1cm tykke skiver - ca 10x5cm. Start ved halen.
Havtaskesnitter krydres let med salt og peber og vendes i rasp. Steges ca 5min. Kommes herefter i sovsen og simrer heri ca 5 min. Må ikke dækkes af sovs.
Rejer/hummer vendes i den varme sovs - må ikke koge med. Der pyntes med en hummer og ristede kantareller på havtaskestykker.

Hindbær tilsættes sukker, appelsinskal og lidt saft og trækker ca ½ time. Hvis bærrene er frosne skal det trække et par timer. Smages til med sukker og appelsinsaft. Skal være let syrlig.

Hummerfond koger i ca 4 min hvorefter det sies og koges ind til til ca ½ delen. Over 5-6 min og det hele er hurtigt ødelagt.

Kantareller ristes på pande med lidt salt og peber.