Koldrøget økologisk ørredfilet med båndnudler

Koldrøget økologisk ørredfilet med båndnudler

Hurtig og rigtig dejlig ret, som er lige anvendelig til hverdag og som gæstemad. Det er i øvrigt også en ret, som børn kan lide. Den bliver bedst med den koldrøgede ørredfilet fra Fiskehuset, men den kan også laves med koldrøget laks.

Server meget gerne denne tomatsalat til.

 

Arbejdstid:  15 min.

Tilberedningstid:  25 min.

Antal portioner:  4

 

Ingredienser

  • 2 løg skåret i tern
  • 2 fed hvidløg pillede og hakkede
  • 2 spks. olie
  • 6 stk. soltørrede tomater i strimler
  • 2 tsk. rørt fiskesennep eller ca. 1 tsk. fiskesennepspulver
  • ½ liter fløde
  • 1 bundt bredbladet persille klippet i små stykker i et glas.
  • Citronsaft ca. 1-2 spsk. friskpresset
  • Salt og friskkværnet peber
  • 300 g koldrøget økologisk ørredfilet fra Fiskehuset skåret i små tern
  • 500 g grønne båndnudler (f.eks. Fettucine m/spinat)
  • Parmesan ost (revet) til servering

Fremgangsmåde

Svits løg og hvidløg i olien. Tilsæt soltørrede tomater, fiskesennep og hæld fløden ved og kog ind i ca. 15 min. (husk at røre i den ind i mellem) Til slut tilsættes ørredternene, og saucen smages til med citronsaft, salt og peber.

Kog båndnudlerne efter anvisning på pakken (ca. 10 min.), mens saucen koger ind til slut.

Lige inden servering blandes sauce og de kogte båndnudler i en skål, og efter behag kan hver drysse sin tallerken med revet parmesanost.