Fisketerrine

Fisketerrine

Arbejdstid:  20 minutter

Tilberedningstid:  30 minutter

Antal portioner:  8 personer

 

Ingredienser

Grundfars

  • 350 g torskefilet
  • 40 g kippers (uden skind)
  • 1,5 dl fløde 13%
  • 80 g sandwichbrød (uden skorpe)
  • 1 spsk. kartoffelmel
  • 1/2 tsk. salt
  • 1 æg

Gulerodsfyld

  • 1 stor gulerod

Laksefyld

  • 50 g rester af røget laks
  • 1/2 bundt dild

Grønt fyld

  • 1/2 rød peberfrugt
  • 1/2 stængel bladselleri
  • 50 g broccoli

Rød dressing

  • 1,5 rød peberfrugt
  • 15 korn madagaskarpeber (glas eller dåse)
  • 1,5 dl Cheasy- eller Kløver Fraiche 9%
  • 0,5 - 1 tsk. tomatpuré
  • salt

Tilbehør

  • 1 salathoved (f.eks. frisé)
  • 32 sorte oliven
  • 1 citron
  • 500 g flutes
  • 3 aluforme à 2,5 dl og 10 g margarine

Fremgangsmåde

Grundfars:
Hæld fløden over sandwichbrød og kartoffelmel (hviler til brødet er udblødt). Blend eller hak torskefileter og kippers fint. Bland alle ingredienserne til grundfarsen med brødfløden og rør det sejt i blender eller med elpisker. Smør de 3 forme med margarine.

Gulerodsfyld:
Skær riller på langs i guleroden. Kog guleroden 5 minutter med de fraskårne strimler. Kom 1/3 af grundfarsen i én form med guleroden i midten. Gem strimlerne til pynt.

Laksefyld:
Hak laks og dild, bland det i 1/3 af grundfarsen, og kom det i én form.

Grønt fyld:
Hak grøntsagerne fint, og kog dem 2 minutter i letsaltet vand. Vend dem i 1/3 af grundfarsen, og kom det i én form.

Bagetid:
Bag terrinerne i vandbad i en forvarmet ovn ved 200 grader ca. 25 minutter.

Rød dressing:
Riv peberfrugten. Mos madagaskarpeber, og bland alle ingredienser.

Pynt:
Anret terrinerne med tilbehør og pynt.

Tip!
Retten kan serveres som forret. I stedet for torskefilet kan bruges filet af mørksej eller lyssej.