Torsk med tomatpesto

Torsk med tomatpesto

Arbejdstid:  20 minutter

Tilberedningstid:  25 minutter

Antal portioner:  4 personer

 

Ingredienser

Fisk:

Tomatpesto:

  • 8 soltørrede tomater i olie
  • 1 fed hvidløg
  • 40 g pinjekerner
  • 1 spsk. olie fra tomaterne
  • 2 spsk. vand
  • 50 g revet parmesanost

Pasta:

  • 500 g frisk båndpasta med spinat

Vinaigrette:

  • 1,5 spsk. balsamicoeddike
  • 1/2 fiskebouillonterning
  • 2 spsk. olie
  • 1 spsk. hakket, frisk eller 1 tsk. tørret basilikum

Tilbehør:

  • 500 g broccoli
  • 1 bundt forårsløg

Fremgangsmåde

Fisk:
Skær torskefileten i 4 stykker, og læg stykkerne i et ovnfast fad. Blend eller hak de soltørrede tomater fint med hvidløg og pinjekerner. Rør olie, vand og parmesanost i. Fordel blandingen over fisken. Drys salt på. Sæt fadet midt i en 200 grader C forvarmet ovn ca. 15 minutter.

Pasta:
Kog pastaen, som anvist på pakningen.

Vinaigrette:
Giv balsamicoeddike og bouillonterning et opkog. Tilsæt olie og basilikum. Vend den varme vinaigrette om den lune pasta.

Tilbehør:
Kog broccolien 4-5 minutter i letsaltet vand. Kog forårsløgene med broccoli det sidste minut. Anret fisken på pasta. Pynt med broccoli, forårsløg og evt. frisk basilikum.

Tip!
Fisk er nem og lækker mad, når der skal lidt ekstra til. Den hjemmelavede pesto er også delikat og velsmagende, når den smøres på andre fisk, f.eks. filet af mørksej, lyssej, kuller, kulmule, lange, havkat, laks og ørred. Pestoen kan tilberedes i forvejen.