http://www.fiskehuset.com/
Ring 97920986 eller mail info@fiskehuset.com, hvis du har spørgsmål
Denne reklame for vores netbutik kan udskrives og f.eks. hænges op på din arbejdsplads
Du kan betale med Dankort, VisaDankort og eDankort her på siden

Bakskuld 150 g

 DKK 30,00Tilføj til kurven
Varenr:
estk-1750

 
Vestjysk specialitet.

Vi laver den af en frisk ising, som starter med at veje ca. 300 g. Vi salter den i et døgn. Derefter ovntørres den 1 døgn mere i røgovnen, hvorefter den til slut røges yderligere et døgn. Vægten er nu ca. det halve, og den smager dejlig, men den er meget salt og hård i konsistensen.

Den kan spises, som den er, ved at flå den, og skære fileterne af den (kræver lidt håndelag, men begynd fra midten og ud), og den kan også steges på panden i smør, hvorefter den vil tage noget af vægten på igen og blive blødere i konsistensen. Ved pandestegning anbefaler vi også at flå skindet af inden stegning.

Vil du se, hvordan, vi flår og skærer en bakskuld i filet, så se vores lille videoklip på youtube lige her

NB! Selvom vi skriver, det er en vestjysk specialitet, så sender vi faktisk en del til bl.a. Sjælland, ligesom vi også leverer til flere restauranter, som ønsker den rigtige gammeldags gode og autentiske kvalitet.

Bemærk, at der laves i dag mange bakskuld-efterligninger, men en ægte bakskuld skal være "tør" i det, netop pga af hele den lange proces, der giver den helt rigtige smag og faste konsistens. Dermed være ikke sagt, at en røget issing ikke smager godt. Det er bare ikke en bakskuld ;-)

Du kan se et større billede ved at klikke på billedet. Man skyder ikke bakskuld ;-), så det der ligner et skudhul, er bare hullet fra vores røgstænger, for bakskulden hænger nemlig under tørre- og røgprocessen.

Du kan også finde vores opskrift på bakskuld på vores opskriftsside lige her. Der er også mange opskrifter på nettet.

Din indkøbskurv

Din indkøbskurv er tom

FISKEHUSET Thisted ApS - Havnen 31 - 7700 Thisted - Tlf.. 97920986 - CVR. DK32262406 - Mail: info@fiskehuset.com