Bakskuld (saltet, tørret og koldrøget ising)

Pris fra 36,00 DKK

Vestjysk specialitet.

Vi laver den af en frisk ising, som starter med at veje ca. 400 g. Vi salter den i et døgn. Derefter ovntørres den 1 døgn mere i røgovnen, hvorefter den til slut røges yderligere et døgn. Vægten er nu ca. det halve, og den smager dejlig, men den er meget salt og hård i konsistensen.

Den kan spises, som den er, ved at flå den, og skære fileterne af den (kræver lidt håndelag, men begynd fra midten og ud), og den kan også steges på panden i smør, hvorefter den vil tage noget af vægten på igen og blive blødere i konsistensen. Ved pandestegning anbefaler vi også at flå skindet af inden stegning.

Vil du se, hvordan, vi flår og skærer en bakskuld i filet, så se vores lille videoklip på YouTube lige her

NB! Selvom vi skriver, det er en vestjysk specialitet, så sender vi faktisk en del til bl.a. Sjælland, ligesom vi også leverer til flere restauranter, som ønsker den rigtige gammeldags gode og autentiske kvalitet.

Bemærk, at der laves i dag mange bakskuld-efterligninger, men en ægte bakskuld skal være "tør" i det, netop pga af hele den lange proces, der giver den helt rigtige smag og faste konsistens. Dermed være ikke sagt, at en røget ising ikke smager godt. Det er bare ikke en bakskuld ;-). I øvrigt er en dabs en saltet og tørret ising. Den er altså ikke røget. Vi udbyder kun bakskuld.

Du kan se et større billede ved at klikke på billedet. Man skyder ikke bakskuld ;-), så det der ligner et skudhul, er bare hullet fra vores røgstænger, for bakskulden hænger nemlig under tørre- og røgprocessen.

Du kan også finde vores opskrift på bakskuld på vores opskriftsside lige her. Der er også mange opskrifter på nettet.


Holdbarhed (ved maks. 5 gr. C): 14 dage i ubrudt emballage, efter åbning ca. 5 dage. Kan også fryses ved modtagelsen og holde sig i 3 måneder ved min. -18 gr. C.

Bakskuld (saltet, tørret og koldrøget ising)
Varer
 
Pris
Note
Antal
  • 1 stk. (200 gram)

    36,00 DKK

    Kan bestilles

  • 2 kg (ca. 10 stk.)

    318,00 DKK

    Kan bestilles

Kunder der har købt dette produkt har også købt

{{discount | currency_format}}

{{product.Title}}

{{discount | currency_format}}