ForsideSalgs - og leveringsbetingelserFangstområderGode råd om fiskOm Fiskehuset

Eksempel på nyhedsmail fra vores eButik. Husk at tilmelde dig på forsiden, hvis du gerne vil have den næste.
P.S! Dette er ikke den nyeste. Der kommer en ny ca. en gang om måneden, så bare tilmeld dig. Du kan nemt afmelde dig igen, da nyhedsmailen indeholder et afmeldelink i bunden.

 

NYHEDSMAIL nr. 28 fra Fiskehusets eButik

 Dato:  14. jan. 2009


Kære alle modtagere og læsere af vores nyhedsmail

Nu er det tid igen for bukser:
I skrivende stund sidder jeg her, onsdag formiddag, og følger solens kamp for at trænge gennem tågen. Ligesom solen er ved at få magten, vender tågen tilbage, men det giver altså et rigtigt flot lys - så I skal altså lige se udsigten fra Fiskehuset ud over havnen her i Thisted, inden vi går videre:


men, det bedste af det hele er, at det er stille vejr, og alle bådene, lige fra Hanstholm og til Thorup Strand, er på havet for at fiske, så da det nu er sæson for torskerogn, eller bukser, som vi kalder dem, har vi lavet et rigtigt godt tilbud på både fersk og røget torskerogn.

Vi har tilbud på fersk rogn både i 400 g, 600 g, og 1 kg portioner, og den røgede finder du her.

 

Her er et par billeder af både den ferske og den røgede torskerogn. Frisk og røget torskerogn er en delikatesse, der skal nydes i sæsonen.

Mangler du inspiration til en opskrift, vil vi generelt sige, at den ferske kan spises kogt som tilbehør til kogt torsk eller den kan være hovedingrediensen som f.eks. i denne opskrift fra vores opskriftsside www.opskriftermedfisk.dk. Den røgede, som vi i øvrigt røger på vores helt egen måde, så den ikke bliver tør, kan spises, som den er, skåret i skiver på et stykke brød, eller som forret. Ja mulighederne er mange, og for begge slags gælder, at har du først smagt den "ægte" vare, ja så spiser du aldrig dåsetorskerogn mere, så nu er du advaret ;-)

Økologiske ørreder:

Vi er glade for, at I har taget så pænt i mod dem, og det er da også en superlækker spise, og selv om de ferske jo er oplagte til grillen til sommer, så er de altså også gode på denne årstid, f.eks. er denne opskrift meget lækker:

Selve opskriften, som er fra Dansk Akvakultur, finder du nederst på denne side i den sidste PDF-fil. På siden er der også henvisninger til mange flere opskrifter med ørreder. Vil du købe nogle ørreder finder du dem her (både de ferske og de røgede).

Jeg håber, jeg har givet dig/jer lyst til at kigge ind i eButikken på http://www.fiskehuset.com/ og blive fristet lidt med masser af frisk fersk fisk, nyrøget fisk direkte fra vores eget røgeri, samt ikke mindst vores specielle Thy-produkter som Thy-Sild, Thy-Pølsen-Fiskegriller og Thy-Haw-Skær + alt det andet.

P.S! Husk, du kan sammen med hver ordre bestille en gratis ballon med Fiskehusets logo og "Fra haw til maw" logoet til alle børn i husstanden. Du finder varenummeret på de gratis balloner her.

 


Bestil den gratis kogebog "Fisk 2" her.




Bestil den gratis "Minna og Gunnar's kogebog" her.


Der er flere gratis ting bl.a. balonner til børnene - se her. 


 


- se her vedr. økologiske ørreder



 

Klik her for eButikken 


 

 - og her for at maile:

info@fiskehuset.dk




Med venlig hilsen
 

Lisbeth Toft Jensen 

 

FISKEHUSET 

Havnen 31 

7700  Thisted 

Tlf.: 9792 0986 

Mail: info@fiskehuset.dk 

Hjemmeside: http://www.fiskehuset.dk
Opskriftsside: www.opskriftermedfisk.dk

eButik: www.fiskehuset.com